Du har lige spist aftensmad. Tallerkenen er tom. Men du er ikke mæt, i hvert fald ikke på en måde, der gør, at du holder op med at tænke på mad. Du snacker videre. Leder efter noget sødt bagefter. Og undrer dig over, om du faktisk spiste nok, eller om noget er galt.

Noget kan faktisk være galt. Og det kan handle om leptin.

Hvad er leptin?

Leptin produceres i fedtvævet. Navnet er hentet fra det græske leptos, som betyder slank. Opgaven er at signalere til hjernen, at kroppen har energi nok og ikke behøver mere mad.

Kort sagt: leptin er kroppens eget mæthedssignal.

Når fedtdepoterne er fulde, stiger leptinniveauerne. Hypothalamus i hjernen modtager signalet, dæmper sulten og øger forbrændingen. Når fedtdepoterne er lave, falder leptin. Hjernen tolker det som fare for sult og skruer op for appetitten.

I teorien er dette et imponerende reguleringssystem. I praksis kan det gå galt på en måde, der er frustrerende svær at opdage.

Leptin og ghrelin: to hormoner der arbejder mod hinanden

Leptin arbejder ikke alene. Det er ghrelin, sulthormonet, der er modpolen. Ghrelin stiger, når maven er tom, og signalerer sult. Leptin stiger, når energidepoterne er fulde, og signalerer mæthed.

Disse to regulerer appetitten fra hver sin ende. Når balancen er god, spiser du tilpas meget og stopper naturligt. Når balancen forstyrres af søvnmangel, stress eller forkert kost, begynder du at mærke det. Mere sulten end du burde være. Sværere at blive mæt.

Det store paradoks: mere fedt, mere leptin og alligevel sulten

Her er noget kontraintuitivt, men vigtigt at forstå.

Man skulle tro, at overvægtige har lavt leptin og derfor er mere sultne. Men det passer ikke. Overvægtige har faktisk højere leptinniveauer end normalvægtige, fordi de har mere fedtvæv, der producerer hormonet.

Og alligevel er mange konstant sultne.

Forklaringen er leptinresistens: hjernen holder op med at reagere ordentligt på leptin, selv om det cirkulerer i store mængder i blodet. Signalet sendes, men modtages ikke. Det er lidt som at have godt WiFi-dækning, men en router der ikke videresender signalet.

Resultatet er, at kroppen opfører sig, som om den er sulten, selv om den bestemt ikke er det. Den øger appetitten, sænker forbrændingen og lagrer fedt.

Hvorfor opstår leptinresistens?

Leptin produceres i fedtvævet og skal krydse blod-hjerne-barrieren for at nå hypothalamus. Denne transport er mætningbar og kan blive overbelastet. Forskning peger på, at høje triglyceridniveauer i blodet kan forstyrre denne transport. En kost forbundet med højere triglycerider kan derfor bidrage til, at mæthedssignalet ikke når frem til hjernen.

Betændelse i kroppen, som er forbundet med overvægt, søvnmangel og meget forarbejdet mad, ser ud til at påvirke leptinreceptorerne i hypothalamus negativt. Signalet når måske frem, men receptorerne reagerer ikke som de skal.

Hvad sker der med leptin, når du taber dig?

Her er måske det mest fascinerende og frustrerende ved leptin.

Når du taber dig, falder leptinniveauerne, da du har mindre fedtvæv, der producerer hormonet. Men hjernen tolker dette fald som et faresignal, ikke som en succes. Den øger sulten og sænker forbrændingen for at genetablere energidepoterne.

Kroppen modarbejder aktivt vægttabet. Det er en biologisk mekanisme, og leptin spiller en central rolle i den. Det er et af de biologiske argumenter for, at varig vægtkontrol handler om mere end kalorieunderskud. Det handler om at arbejde med hormonsystemet, ikke imod det. Læs mere om hvorfor det kan være svært at tabe sig.

Søvn er vigtigere end de fleste tror

Søvnmangel sænker leptinniveauerne hurtigt. Forskning viser, at fire dage eller mere med utilstrækkelig søvn sænker leptinkoncentrationen i blodet, uanset hvad du spiser.

Samtidig stiger ghrelin. Du er mere sulten end normalt, og mæthedssignalet er svagere end normalt. Det er en kombination, der gør vægtkontrol væsentlig sværere, og som sker uden at du aktivt gør noget for at forstyrre det.

Hvad påvirker leptinbalancen?

Det er ikke enkelt at øge leptin direkte. Hormonet produceres i fedtvævet og reguleres af kroppens energidepoter. Men der er meget du kan gøre for, at leptinsignalerinen fungerer bedre.

Koblingen til cravings

Leptinresistens er ikke bare et vægtproblem. Det er et cravings-problem.

Når hjernen ikke modtager mæthedssignalet, aktiverer den kompenserende mekanismer for at finde energi. Det øger lysten på kalorietæt mad, sødt, salt og fedt. Hormonsystemet spiller en central rolle her, selv om andre faktorer selvfølgelig også er med i billedet.

Craveless er udviklet med ingredienser, der retter sig mod flere af de biologiske mekanismer, som er involveret i reguleringen af sult og mæthed.

Spørgsmål folk stiller